Gå til hovedindhold

Om Regnbuen

Dagcentret Regnbuen er et dagtilbud til voksne med varig nedsat fysisk- og/eller psykisk funktionsevne, hvor der er fokus på det sociale samvær, vejledning i hverdagsfunktioner samt en indholdsrig hverdag.

På Regnbuen vil vi:

  • Gøre en forskel i DIT liv
  • Møde DIG og DINE behov
  • Give DIG mulighed for at udfolde dig til den bedste version af dig selv
    Og det vil vi fordi Du er vigtig i fællesskabet!

 

Musik, sanseindtryk og frisk luft

Hverdagen hos os er tilrettelagt ud fra borgernes ønsker samt behov og foregår i et tempo der nøje er tilpasset den enkelte. Derfor er aktiviteterne også forskellige fra borger til borger, vi har dog valgt at musik, sansepåvirkning og frisk luft er tre ting alle borgerne vil møde i dagligdagen. Således er alle dagligt så vidt som muligt, på en travetur, tur i kørestol eller cykeltur og mærker dermed vejr og vind samt de skiftende årstider. Ligeledes er sanglege og forskellige sansepåvirkninger et fast programpunkt.

Vores hus

Dagcenter Regnbuen er beliggende i en tidligere fabriksbygning nær Ikast centrum, det giver nogle ganske særlige rammer, som kombineret med en farverig indretning gør, at vi kan tilbyde oplevelser for alle sanserne, hvilket vi lægger stor vægt på.

Regnbuen er indrettet så hver af vores grupper har deres eget rum, hvor de holder til en stor del af tiden, når de altså er i huset.

Vi har indrettet et snoezelrum, hvor borgerne kan få udfordret sanserne med lys, lyd, dufte og andre sanseindtryk.

Huset rummer desuden plads til at tage sig en lur, få massage og modtage fysioterapi for de af vores borgere, der er bevilget det.
 
Hele huset er indrettet handicapvenligt med automatisk døråbner og uden dørtrin, så det er behageligt at komme rundt også med kørestol eller rollator.

Regnbuen har en udendørs gårdhave med pergola, bord/bænkesæt, kørestolssandkasse samt hængesofa og takket være den centrale beliggenhed midt i Ikast har husets borgere og personale gode muligheder for at benytte sig af byens kulturelle tilbud: Svømmehal, bibliotek, cafebesøg , strøgture, indkøb og lignende.

 

 

Rolige rammer

I bygningen på Møllegade har tre af vores grupper deres daglige færden. Derudover har vi en gruppe på Rolighedsvej 5, mindre end 100 meter fra selve Regnbuen.

Vores borgere

Borgerne på Dagcenter Regnbuen er meget forskellige, med vidt forskellige aldre, behov og funktionsniveauer.

For bedst muligt kunne give den enkelte de tilbud og den støtte de har behov er borgerne delt i fem forskellige grupper. Selv inden for grupperne kan der være stor forskel på alder og funktionsniveau, men gruppens borgere har nogenlunde ens behov i forhold til tempo og struktur i dagligdagen.

Udover de tilbud der er i grupperne tilbydes borgerne jævnligt fælles aktiviteter og udflugter.

 

Vores Målgruppe

Dagcentret Regnbuen er et aktivitets- og samværstilbud for personer med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Regnbuen målgruppe er voksne i alderen 18 år og op.

Vores Pædagogik

I Ikast-Brande Kommune har vi på VUH-området vedtaget Fælles Faglig Platform, som danner grundlag for pædagogikken på alle områdets bosteder og dagstilbud.

Vores Værdier

På Dagcenter Regnbuen tager vi vores værdier alvorligt.

Vores Politikker

Her kan du finde vores sexual-, kost-, ryge og pårørendepolitik.

Vores Samarbejdspartner

Regnbuen har i det daglige arbejde et velfungerende samarbejde med vore nære samarbejdspartnere.